Endelig lidt nyt om resultatet af ganerådet i Århus..
Vi mødte op på tale/høre instituttet(ganespalte afd.) d. 25 feb kl.14,30.. Vi ventede lidt i venteværelset, hvor en anden pige, der var blevet opereret første gang, sad sammen med sine forældre!
Vi blev hentet af en tandteknikker, som førte os op i et rum , hvor en platikkirug fra Rigshospitalet, talepædagog, sundhedsplejerske og tandteknikkere var samlet. Luna blev langt på en tandlægebriks, hun så lille og tappper ud i den store stol. De lyste hende i munden, tog billeder og rørte hende i ganen med instrumenter. Hun græd ikke, lå bare meget opmærksom og kiggede på alle de nye ansigter.
2 operationer på 1 år og væk med den kære sut
Da de havde undersøgt hende, fortale platikkirugen at vi i April skal møde op med Luna på rigshospitalet, hvor de vil opererere hendes læbespalte og næse. De vil i første omgang ikke røre hendes ganespalte. Den skal hun have opereret ved 2. operation når hun er 14 mdr. Et sus gik igennem vores maver, da de gerne så at hun på dette tidspunkt også var fravendt sutten… Gys, som om 2 operationer på 1 år ikke var nok.. Luna som umiddelbart elsker sin sut mere end noget andet, synes at skulle straffes endnu hårdere- Endnu en udfording venter vist forude for os alle 3..
Har Luna stumme forældre??:)
De spurgte om vi havde spørgsmål, vi kiggede lidt på hinanden, og det mest opfindsomme vi kunne finde på at spørge om, var: Savler hun såå meget pga. læbespalten..(da vi oplever at hun savler enormt)De kiggede på os, og svarede.. Vi var tomme for spørgsmål lige i dette øjeblik, men allerede nu er der dukket en masse op.. Men da vi stod foran ekspeterne, blev vi nærmest stumme:) Tandteknikkeren fortalte derfor kort om hvad der evt. kan og vil ske med Lunas tandstilling, og de andre bød ind med lidt info..Men næsten så hurtigt som vi var kommet, måtte vi tage prinsessen med hjem igen. Kort besøg, men nu med lidt vished om 1. operation, hvilket vi synes er meget rart, men også skræmmende, for den rykker jo kun tættere og tættere på..
Skriv et svar