Der er rigtig mange oplysninger at holde styr på, når man snakker om børn med læbe gane spalte. Specielt for bedsteforældre, venner og familie, som ikke lige dagligt tænker over hvad det indebærer for Luna Liv at have en læbe-ganespalte. Derfor vil vi i punktform prøve at skrive nogle af de facts, som gør at hun skiller sig lidt ud fra børn uden LGG.
- Luna Liv kan ikke ammes, da hun har en ganespalte. Det er ikke pga læbespalten.
- Hun skal opereres på Rigshospitalet efter ca. 4 måneder. Der bliver læbespalten og ganespalten lukket.
- Hun skal opereres igen efter ca. 1½ – 2 år. Her skal spalten i den hårde gane lukkes. (alt efter hvor slemt denne spalte er, kan det muligvis gøres i første operation).
- Der bruges en speciel blød flaske til at amme med. Luna kan ikke skabe tryk nok til selv at suge mælken ud, derfor trykker man let på flasken når hun sutter, for at hjælpe mælken ind. (Det skyldes hullet i ganen).
- Der bruges en almindelig anatomisk sut, men med et ekstra hul i hver side. (i alt 3 huller).
- Hun har ingen smerter pga spalten. Hun har jo aldrig prøvet andet, og tror det er almindeligt for hende.
- Læbespalten og ganespalten skal ikke håndteres som et sår.
- Luna kan få taleproblemer, og vi skal derfor til møder med talepædagoger. Ofte kan de have svært ved at udtale visse bogstaver, som fx. S.
- Hun skal løbende til tandtekniker for at få rette tandsættet efter behov. Dette skyldes, at der også er en spalte i gummen, og man ved ikke hvordan tænderne vokser ud. Så hun har et livstids abonnement til special tandteknikeren i Århus.
- Hun opfører sig som et hvilket som helst andet barn, er ikke mærket efter læbe-ganespalten og behandles også derefter.
Vi håber dette besvarede nogle af de spørgsmål man stiller sig selv, første gang man står over for et læbe-ganespalte barn.
Følg med her på hjemmesiden for flere af vores erfaringer.
Skriv et svar